Hvordan kan man lave sjove pinkoder med hukommelsesteknikker?
Hvorfor skal man lave sjove pinkoder? Fordi de er meget lettere at huske! Og hvis man har lært at lave sjove pinkoder med 4 tal, kan man også huske telefonnumre med 8 tal. Det er hukommelsesteknikkerne visualisering og associationer man skal bruge.
Bogstaver og tal på telefoner
Mange telefoner har 3-4 bogstaver på hver taltast. Det er dem man skal bruge.
1: Ingen bogstaver ved 1. Man kan enten bruge store-I eller lille-i. De ligner et 1-tal.
2: A, B, C
3: D, E, F
4: G, H, I
5: J, K, L
6: M, N, O
7: P, Q, R, S
8: T, U, V
9: W, X, Y, Z
0: Ingen bogstaver ved 0. Man kan bruge store-O eller N (nul starter med n).
Et hævekort med pinkode 2265 bliver til BANK, pinkoden 4536 kan være HJEM. Og hvad med 7683, der bliver til SOVE? Koden 1232 kan huskes som LADA.
Der er ikke altid man selv kan vælge en pinkode eller ændre på dem man allerede har. Så må man tage fantasien til hjælp.
Som et eksempel kan vi se på mit mobilnummer – 23 444 358. Det laver vi om til 2 gange 4-tal og får 2344 og 4358. Lad os se på bogstaverne og hvilke muligheder de giver:
2344: ABC – DEF – GHI – GHI. Det er en udfordring med to 4-taller efter hinanden, men 234 kunne blive til Adi. Det kan jo være et drengenavn. Og hvis man hedder Adi til fornavn, kan man have et efternavn der starter med G. Jeg tror ham her hedder Adi G – G for guitar.
4358: GHI – DEF – JKL – TUV. Disse fire tal kan blive til Hej U. Hvis man siger det på engelsk, lyder det næsten som en Beatles sang ‘Hey Jude’.
På billedet går Adi G og synger Hej U. Ved at bruge hukommelsesteknikkerne kan mit mobilnummer altså huskes som ‘Adi G(uitar) synger Hej U’.
Hvordan kan du huske din fødselsdag når du bruger hukommelsesteknikker?
Læs mere om hukommelsesteknikkerne her
Læs om kurserne her
Meld dig til et kursus her

