At huske måneder
Hvorfor skal jeg huske måneder på en ny måde, jeg kender dem jo godt? Men på samme måde, som vi kan bruge associationer til at huske tal – enkelttal-systemet – kan vi også bruge associationer til at huske måneder. Vi kan f.eks. lave en fødselsdagskalender eller bruge associationerne til at huske begivenheder.
Kan du huske moster Oda fra enkelttal-systemet? Hun har fødselsdag 8. januar. Vi kan kombinere enkelttal-systemet (en snemand = 8-tal) med januar (= børn, der slås med snebolde). Forestil dig en snemand med moster Odas hoved i fuld gang med en sneboldekamp med nogle børn.
- Januar: Det er vinter med sne og kulde. Forestil dig nogle børn slås med snebolde.
- Februar: Det er stadig koldt ude. Se kong Vinter står med en varm hue og og varm kaffe.
- Marts: De første forårsblomster kommer frem, tænk på erantis, vintergæk og krokus.
- April: Vejret skifter meget i april. Se en pige med et ansigt som en sol. Hun står med en vandkande i hånden.
- Maj: I maj skinner solen og der er sikkert mange der har fødselsdag. Tænk på en flagstang med flaget hejst.
- Juni: I juni er det eksamenstid. Tænk på alle dem, der sidder ved et bord fyldt med bøger og papirer.
- Juli: Det er sommerferie. Du er taget til stranden for at bade og slikke solskin.
- August: Skolen begynder igen. Kør hen til skolen i en fin gul skolebus.
- September: Det er den 9. måned. Billedet for ‘9′ er en ballon, så billedet for september er balloner i snor.
- Oktober: Nu er det blevet efterår og høsttid. Forestil dig, at du plukker æbler fra et dejligt æbletræ.
- November: Det er blevet årstiden for at hygge sig. Du kan f.eks. gå i biografen og se en god film.
- December: Det er blevet jul. Du kigger på et stort flot juletræ med pynt og lys og masser af gaver under træet.
Læs mere om hukommelsesteknikkerne her
Læs om kurserne her
Meld dig til et kursus her











