• Ingen kategorier

Louise fortæller om eksamensangst.

At være til skriftlig eksamen

Man skal huske meget eksamenspensum til skriftlige prøver.

Jeg hedder Louise og er 17 år. Jeg har altid klaret mig godt i folkeskolen. Men i 9. klasse skulle vi til eksamen. Både på skolen og hjemme har vi snakket meget om hvilken uddannelse jeg vil videre med, og vi har tit hørt hvor vigtigt det er at få en god eksamen. Så kan man komme ind på den uddannelse man gerne vil.

Da vi skulle til 9.klassesprøverne, var jeg nervøs. Jeg begyndte at få ondt i hovedet og havde også svært ved at sove. Jeg dyrker en del sport og er ret aktiv, så jeg plejer aldrig at have problemer med at sove. Jeg tog hovedpinepiller og snakkede med mine forældre om det: ‘Louise, du er så dygtig, du plejer altid at klare dig godt. Det kan du sagtens klare.’

Men så begyndte jeg at tænke over  at hvis jeg nu IKKE klarede mig så godt som jeg plejer, kunne jeg så stadig vælge den uddannelse jeg gerne vil ind på senere? Hvis jeg fik dårlige karakterer, var jeg så bare dum?

I læseferien læste jeg – hele tiden. Og hver gang jeg havde læst noget, var det væk igen – sådan føltes det. Jeg kunne læse samme side 4 gange, og jeg kunne ikke huske hvad jeg lige havde læst. Og så  kom eksamenstiden ….

Hvilken slutning vælger du på Louises historie?

Hun ‘tog sig sammen’ og strøg igennem eksamen med topkarakterer. Nu går hun i gymnasiet, klarer sig godt og spekulerer ikke et sekund på de næste eksamener. Louise havde eksamensnervøsitet, ikke eksamensangst.
Hun kom igennem eksamenstiden, fik nogenlunde karakterer selvom de ikke er helt så pæne som de kunne være. Hun går nu på gymnasiet og har det skidt når hun tænker på eksamenstiden. Louise har eksamensangst og bør tænke på at få noget hjælp.

Tilbage til Eksamensangst hvor du kan læse mere om hvordan hukommelsesteknikker kan hjælpe dig med at håndtere din eksamensangst.


Læs mere om hukommelsesteknikkerne her
Læs om kurserne her
Meld dig til et kursus her